3.000+ tilfredse kunder på
Af: Nikolaj Lykkeberg
På en dugfrisk tirsdag morgen står vi, Speedline Racing Team, på Aarhus havn og venter spændt på at skulle ombord på Molslinjen, for vi er på en mission med vores Polini Dragster og skal i krig for Speedline mod, hvad vi formoder er en relativt ordinær vandscooter – alt sammen under stor bevågenhed af et produktionshold fra Mastiff TV som producerer tv-programmet Versus for Danmarks Radio.
Med mundbind trukket over ansigterne kigger vi mistroisk på hinanden da vi ser en bil passerer os med hvad der kun kan beskrives som et svin af en vandscooter på slæb efter sig – ”Tror I det er dén?” spørger vi nærmest i munden på hinanden, mens den sorte og metallic grønne fartdjævel nærmest svæver forbi os på dens trailer, som om at den øjner os med et: ”Hva’ så knejter? Tror I selv på det?”. Den er muskuløs og v
ulgær – Vi får vores sag for
Vi kommer ombord og får sat os til rette ved morgenbuffeten, håndsprit og alting udnyttet til fulde. Den lave sol står ind af vinduet ved vores bord og der er stille et kort øjeblik mens vi kigger ud mod Aarhus bugten. Vi får anrettet noget morgenmad og vi diskuterer synet af det den voluminøse vandscooter og Kasper, Kenneth og Jesper må erkende at deres tro på sejr falmer jo mere de tænker over det – Her er det at jeg, som selvudnævnt, forsvarende direktør for Speedline Racing Team skærer igennem og deler ud af min skråsikre tro på at vi også hiver denne sejr hjem. Inde bag mine solbriller flakker mit blik dog, for selv jeg er begyndt at vakle. Den vandscooter så godt nok potent ud.
I samme øjeblik bliver jeg tvunget til at bakke mine ord op, da Jon, indehaver af Jetski.dk og dagens pilot for det vand-krydsermissil han har medbragt, kommer over til vores bord og spørger kækt: ”Hva’ så? Er I klar til at ræse?!” Her må jeg være hurtig og svare tilbage selvsikkert og urokkeligt – det er nu det pyskologiske spil sættes i gang, timer før det egentlige kapløb.
”Er DU?” får jeg liret af, køligt, kontant og med et misbilligende blik henover overkanten af mine solbriller, forhåbentligt dette lader ham vide at vi er 10-4, OK, iskolde, klar, parate og ”spændt op til lir”. Han trækker sig og jeg noterer mig en tidlig 1-0 stilling i vores favør.
Færgen når Sjællands Odde og vi får fundet vores vognpark og ruller mod Kalundborg Havn hvor vi er sat i stævne af Mastiff TV, for at lave denne Versus dyst.
Da vi ankommer til Kalundborg Havns respektive havnekontor bliver vi mødt af en havneassistent som får os eskorteret over til det område som der er blevet spærret af til os. Hvis vi ikke følte os VIP inden vi kom, så gjorde dæleme nu. Vi ankommer til ”nervecenteret” for hele operationen og ikke langtid efter bliver vi sendt hen til en anden kaj hvor de første optagelser skal i kassen. Nu begynder film/tv-maskineriet virkeligt at rulle…
Vi kommer over til den pågældende kaj, møder Christian som har det overordnet ansvar for dagen og har været vores kontaktperson optil denne dag, samtidigt møder vi en af de dygtige fotografer som ikke er sen til at tilkendegive at han glæder sig til at se ”knallerten”. Vi smiler selvsikkert til hinanden, os Speedline folk, for det går pludseligt op for os at de nok kun er Christian der har en idé om hvad vi rent faktisk deltager med. Der går heller ikke to sekunder fra vi har læsset Dragsteren udad bilen og får den ud i solen, at den ærke-sjællandske fotograf for udbrudt et langt ”Hoooooldkææææft mand, jeg troede jo bare det var så’rnPuch Maxi der, ik’?!” Han griner for sig selv mens han fordøjer Dragsterens æstetik.
Ingen tid at spilde, Kenneth bliver beordret i dragten og hele pivtøjet for at være klar til de planlagte optagelser og de næste mange, mange, mange timer går med interview af Kenneth, optagelser af diverse sekvenser med vores Dragster, alt dette får I at se i fjernsynet til januar når Versus går i gang med den nye sæson på DR1.
Efter flere timers optagelser og en håndfuld gennemløb senere, hvor det ujævne underlag blev set an og i dén grad gav os tilskuere koldsved når Kenneth, på nakken af Dragsteren, kæmpede for at holde kursen med udsigt til intet andet end et dybt havnebassin at falde i, hvis han mistede kontrollen, skulle den endelige duel ”i kassen”.
Vi havde i løbet ad dagen lært at den bestialske vandscooter altså blev drevet af en 320 HK firecylindret Kawasaki motorcykelmotor – Med kompressor. At sige at den kunne komme afsted, ville være århundredets underdrivelse. Den var sindsoprivende hurtig. Så nu hvor duellen skulle stå, var vi i syv sind om hvorvidt vi faktisk havde hvad der skulle til for at tage sejren. I løbet ad dagen havde jeg naturligvis holdt fanen højt og hele tiden insisteret på absolut, overbevisende og utvetydig sejr – Men selv jeg, i min blinde tiltro til Kenneth og ikke mindst vores Polini Dragster kan med hånden på hjertet indrømme at jeg var i tvivl. Jeg var usikker, jeg var bange, jeg var urolig.
Fjorten dage forinden, havde vi desværre en ulykke efter et gennemløb i Lindtorp til Danmarks Hurtigste Scooter, som vi deltog i, netop som forberedelse til vores deltagelse i Versus – og der skete det utænkelige som absolut ikke måtte ske og jeg vil ikke i gå detaljer da den sag er belyst allerede.
Men de fjorten dage op til dette øjeblik med Versus, havde budt på mange arbejdstimer, overvejelser og hårdt arbejde for os for at blive klar og på trods af udfordringer og tilbageskridt, har vi nået det. Nu er vi nået dertil hvor Kenneth holder på vores Polini Dragster, forenden af en 173 meter lang, ujævn men tilforladelig stribe asfalt som agerer sprintbane for en dag, med et hav af dyrt kameraudstyr rettet mod sig – For at blive vist på landsdækkende TV.
Kasper og jeg fik besked på at gå om bag en container der stod langs banen, for ikke at blive fanget af kameraerne. Vi hører det første signal fra signalhornet og man hører tydeligt Dragsteren springe til live ude i horisonten og pludseligt føles sekunderne som timer. Kasper og Jeg sidder i hver vores klapstol og stirrer ind i en intetsigende containervæg og jeg kan mærke mit hjerte begynde at hamre hurtigere og hurtigere – jeg kan mærke det nu, hvor jeg nedfælder denne beretning.
De første tredive sekunder går og der lyder et signal igen, og straks hører man Kenneth varme sit bagdæk op og sekunderne bliver endnu længere og nerverne bliver endnu værre. Endeligt kommer det sidste og afgørende signal der får det følgende til at udfolde sig i løbet af mindre end et sekund. Vores Polini Dragster udgyder en eksplosiv lyd af omdrejninger som fuldstændigt overdøver den ellers voldsomme vandscooter, og snart flytter lyden sig nærmere på os og jeg fornemmer hvordan uroen i min krop, som var kommet og gået gennem hele dagen, nu var tilbage i fuldt flor. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, lave nummer ét, to eller noget helt tredje – Min krop var nu officielt i undtagelsestilstand.
Udad øjenkrogen fanger jeg vandscooteren og Dragsteren passerer os i en hæsblæsende fart som lader Dragsteren hvirvle støv op bag sig og man hører tydeligt hvordan Dragsteren tæsker sig igennem luften foran sig og fra min vinkel er det umuligt at vurdere hvem der har føringen og kan tage titlen som sejrherrer efter mållinjen som de passerer kort efter og der bliver ufatteligt stille selvom Dragsteren ruller af gassen og sætter farten ned.
Kasper og jeg sidder nu og stirrer stift på den walkietalkie foran os og afventer spændt resultatet fra kameramanden der har holdt øje med mållinjen, igen føles tiden uendelig men pludseligt kommer meldingen…
Se hvordan det gik her: