Varetotal
DKK 0,00
DKK 0,00 (inkl. moms)
Dine varer
0
0
Varetotal
DKK 0,00
DKK 0,00 (inkl. moms)
Dine varer
DKK 0,00
Tlf. +45 8651 1181 Gratis fragt med GLS pakkeshop ved køb over kr. 199,-

Speedlines vinterprojekter

Speedlines vinterprojekter - læs alt om dem her

Første gang vi lavede en projektscooter var 2006. Det var dengang YouTube kun lige var startet, og ingen i Danmark rigtig kendte til fænomenet. Siden lavede vi flere scooterprojekter, og flere af dem er stadig at finde på Scootergalleri. Men der findes desværre kun billeder og ingen video af projekterne. Vi spoler hurtig frem til sensommeren 2017, hvor idéen om at lave et nyt projekt begyndte at tage form. Og denne gang skulle det dokumenteres på video, så vores følgere på Facebook og YouTube kunne se med, og forhåbentlig også få en masse ud af det. Det viste sig at være en rigtig god idé, for der var langt større interesse for at følge med i processen, end vi havde turdet håbe på. Indtil videre er det blevet til to projekter, som du kan finde mere info om herunder: en PGO Hot 50 og en Derbi Senda. Og nu for tredje år i træk er vi atter i gang. Denne gang er det en Yamaha Jog R, der står for skud, det har været et stort ønske blandt vores følgere gennem de senste år at se såden en. Vi ved endnu ikke, hvor projektet ender, men målet er en fed baneracer - følg med, og se om det lykkes. 

Det var ikke givet, at der skulle komme et vinterprojekt vol. 3. Vores Hot var en succes, og det samme var Derbien, men kunne vi mon stadig lave noget, som folk ville se? Over forår og sommer forhørte vi os lidt hps vores fælgere, om der var noget, de kunne tænke sig at se, og responsen var ret overvældende. Det stod helt klart, at de gerne ville se endnu et projekt, og det var også ret tydeligt,at de gerne ville se en Jog R. Det sidste var ikke en stor overraskelse, da det har været et ønse fra mange siden vi startede i 2017, og det gav os blod på tanden. Ja, der skulle laves et vinterprojekt anno 2019. Heldigvis havde vi en gammel, slidt Jog R stående på loftet, og da beslutningen ligesom var truffet, kriblede det noget i fingrene for at komme i gang igen. Det blev besluttet, at vi skule prøve at lave en baneracer i denne omgang, og at den skal være VILD. Men det er faktisk kun Kasper og Kenneth, der ved præcis, hvad de har tænkt sig, der skal ske med den. Se med herunder, og følg maskinens forvandling over vinteren.

  

Speedline Derbi Senda vinterprojekt 2018Da vi var færdige med vores Hot 50-projekt, herskede der ikke megen tvivl om, at vi selvfølgelig skulle lave et projekt igen det kommende efterår. Der var dog ikke helt lige så megen enighed om, hvilken maskine som skulle være hovedpersonen i det nye projekt. På den ene side var der nogen, som mente, vi skulle bygge videre på Hot'en, imens der var andre, som var helt vilde for, at der skulle en gearmaskine på bordet. I sidste ende fandt vi det oplagt at lade det være op til vores følgere at bestemme, da vi selvfølgelig rigtig gerne ville lytte til, hvad dem der skulle se med gerne ville se. Afstemningen lavede vi på Facebook, og det blev en helt overvældende sejr til gearmaskinen, som fik mere end 4 gange så mange stemmer som Hot'en. Vinterprojekt version 2.0 blev heldigvis også en stor succes, og endnu engang var vi fuldstændig blæst bagover den fantastiske opbakning drengene og maskinen fik undervejs.

Her kan du se alle afsnittene af vores Derbi Senda projekt:

      

      

    

Det er vist ingen hemmelighed, at der blev givet fuld gas med at bygge vores Derbi Senda. Stellet skulle f.eks. males, og det skulle helt specifikt være samme farvekode som en lamborghini gallardo (mindre kunne jo ikke gøre det), og i sidste ende er det vist ikke mange af originaldelene, der er tilbage på maskinen. Kasper og Kenneth nød i dén grad at lege med Derbien, og der blev vendt mange idéer og drømme i forhold til både opsætning og styling undervejs. Resultatet er vi bestemt tilfredse med, det meste lykkedes nemlig rigtig godt, og hvis du har lyst til at kigge nærmere på detaljerne, står maskinen udstillet i vores butik på Sverigesvej 19 i Skanderborg.

Find alle dele til Speedlines Derbi Senda vinterprojekt

Speedline PGO Hot 50 vinterprojekt 2017

Vores PGO Hot 50 vinterprojekt udspillede sig over vinteren 2017/2018. Vi fandt en gammel PGO Hot50 postscooter frem, og i løbet af projektet forvandlede den sig fra en ret slidt sag til en sprød maskine med ny og forbedret opsætning samt et helt nyt og lækkert look. Vi startede helt fra bunden, hvor scooteren blev skilt ad og motoren blev sendt til glasblæsning. Herefter gik vi stille og roligt i gang med at genopbygge scooteren skridt for skridt, og alt blev dokumenteret, så vi kunne vise udviklingen på tæt hold både på Facebook og på Youtube. Der udkom et nyt afsnit hver 14. dag, og det var en fantastisk fed dag, den dag vi stod med det færdige resultat og kunne vise det frem. Maskinen står nu i vores butik i Skanderborg, hvor du er velkomment til at kigge nærmere på den, hvis du kommer forbi. 

Herunder kan du se alle afsnit af PGO Hot 50 vinterprojektet:

Speedlines vinterprojekt afsnit1  Speedlines vinterprojekt afsnit 2    

       

    

Nogle af delene til projektet havde vi bestemt på forhånd, men undervejs fik vores følgere på Facebook medbestemmelse via afstemninger, hvor de blandt andet valgte cylinderkit, kobling og bagstøddæmper til scooteren. Det var helt vildt fedt at opleve, hvor engagerede folk var - det gjorde det mange gange sjovere for os at lave. 

Vi valgte med vilje, at vi ikke ville bruge de allervildeste tundele. Det valgte vi af den årsag, at vi gerne ville vise, hvad de fleste ville kunne få ud af sådan et projekt. Og det ville være nemt for os at gå fuldstændig amok på lageret og snuppe alt det ypperste, men den mulighed er der ikke mange af jer derude, der har. Så vi (forsøgte) at holde det nede på jorden, og som bonus fik vores følgere også et indblik i, hvordan mange af de dele, som ryger i kurven på hjememsiden, monteres korrekt på jeres egen maskine derhjemme i garagen. 
 

Find alle dele til Speedlines PGO Hot 50 vinterprojekt