86511181
Gratis fragt ved køb over kr. 399,- til GLS pakkeshop
Hurtig dag til dag levering
3.000+ tilfredse kunder på Trustpilot Logo
Projekter  -  Vinterprojekt 2018

Speedlines vinterprojekt 2018 - Afstemningen

  • Avatar
  • Af Marianne Krogh-Jespersen

Efteråret har gjort sit indtog, og vinteren lurer lige om hjørnet. Sidste år gik vi i luften med et vinterprojekt, der blev en større succes, end vi havde turdet at drømme om. Derfor gik der heller ikke længe, fra projektet var afsluttet, til at tankerne her i Speedline begyndte at kredse om, hvad et nyt projekt kunne indebære. Hen over sommeren er snakken gået lystigt i del fleste hjørner i virksomheden, og flere muligheder har været i spil. Skal vi bygge videre på det eksisterende projekt, eller skal vi starte helt fra bunden?

Hvis vi vælger at bygge videre på vores PGO Hot50, skal den først og fremmest laves vandkølet, og så er vi helt sikre på, at den kan tunes en del mere, end det var tilfældet i første sæson. På den anden side, så var der mange af vores følgere, der allerede sidste år ytrede et ønske om, at vi skulle lave en gearmaskine, og det er bestemt også noget, vi godt kunne tænke os. Så det er den anden mulighed; at finde en gammel gearmaskine, der har set bedre dage, og så give den hele armen i form at styling og sportstuning. Sagen er den, at vi ikke har kunnet træffe en beslutning, og i vinterprojektets sande ånd, har vi derfor lagt det ud til afstemning på vores Facebook-side. Så er det følgerne, der egenrådigt får lov til at bestemme, hvilket projekt vi skal give os i kast med her over vinteren. Vi er vanvittigt spændte på resultatet, men uanset hvad det ender med, så er vi helt sikre på, at det bliver værd at følge, så ...stay tuned!