86511181
Gratis fragt ved køb over kr. 399,- til GLS pakkeshop
Hurtig dag til dag levering
3.000+ tilfredse kunder på Trustpilot Logo
Projekter  -  Vinterprojekt 2018

Speedlines vinterprojekt 2018 - Afsløringen

  • Avatar
  • Af Marianne Krogh-Jespersen

Vi har haft en afstemning kørende på Facebook, hvor det var op til vores følgere at beslutte, om vores nye vinterprojekt skulle omhandle en gearmaskine i denne omgang, eller om vi skulle bygge videre PGO'en fra sidste sæson. Afstemningen var ikke mange timer gammel, før der tegnede sig et ret klart billede af, hvad udfaldet ville blive, og det endte da også med en decideret jordskredssejr til gearmaskinen, der kommer til at spille hovedrollen i sæson 2 med over 80% af stemmerne. 

Hvilken gearmaskine bliver det så?

Da vi satte afstemningen i gang stod valget imellem den velkendte PGO fra sidste sæson og en brugt Derbi Senda, som vi kunne sætte i stand på samme måde som postscooteren. Da resultatet forelå, og vi kunne se, at det var en gearmaskine vi skulle have fat i, talte vi længe om, hvilken det så skulle være. Vi havde øje på nogle brugte, men endte i sidste ende med at plukke en spritny fra lageret. Og hvorfor så det? Det er der flere årsager til. Men én af dem er, at vi gerne vil være sikre på standen af den maskine, som Kenneth og Kasper skal i gang med at rode med. Det ville være rigtig ærgerligt, hvis der skulle gemme sig overraskelser undervejs, som ville gøre, at projektet måske ikke kunne fortsætte. Og i forlængelse deraf finder vi en anden grund, nemlig at vi gerne vil have de allerbedste forudsætninger for at lave nogle fede og brugbare videoer til jer. Forhåbentlig kommer der også nogle gode guides ud af denne omgang, og det klares bare bedst, når vi kender udgangspunktet 100%. 

Hvornår går vinterprojektet rigtig i gang?

Man kan sige, at vi har tyvstartet en smule med disse to videoer, for vi er endnu ikke helt klar til at gå rigtig i gang med projektet. Det tager tid at få del hele til at gå op, og så er det jo heller ikke vinter endnu, så det er passende at vente lidt. Vi satser på, at kunne gå i gang med at skrue og optage omkring midten af oktober, så det første afsnit forhåbentlig vil være klar lige omkring slutningen af oktober. Der er ingen tvivl om, at vi nok skal komme til at dele det på Facebook, YouTube og alle andre steder, vi kan komme afsted med det, når tiden er inde.