86511181
Gratis fragt ved køb over kr. 399,- til GLS pakkeshop
Hurtig dag til dag levering
3.000+ tilfredse kunder på Trustpilot Logo
Træf og løb

Scootertræf - hvilke træf findes der?

  • Avatar
  • Af Nikolaj Lykkeberg

Af: Nikolaj Lykkeberg

Scootertræf, hvad er det?

Scootertræf eller et træf generelt er betegnelsen for, når en gruppe med en fælles interesse samles for at dyrke den interesse, og i dette indlæg vil det naturligvis dreje sig omkring scootertræf og de forskellige træftyper under den paraply.

Et scootertræf er muligvis den bedste og letteste måde at mødes med andre, der er også dyrker ”scooterlivet” som en selv. Der findes dog forskellige typer af træf, som kan appellere til forskellige interesser indenfor scooterverdenen. Typisk vil et scootertræf have kørsel af den ene eller anden art som omdrejningspunkt. Det skyldes at disse træf afholdes på lukkede områder, hvor man har tilladelse til at køre, og hvor der er plads til at mange mennesker og deres maskiner samles. Længere nede går vi i dybden med, hvem der arrangerer scootertræf herhjemme, og hvilke typer træf de hver især tilbyder.

Hvilke typer træf og ræs kan man opleve?

Der findes primært to forskellige discipliner indenfor scooterræs, der er regulært baneløb som man kender det fra MotoGP, Formel 1 og lignende. Derudover er der sprint, som nok er det folk oftest, vil betegne som ’drag race’.

Baneløb foregår som regel på gokart centre forskellige steder i landet, da dimensionerne på de baner passer godt til scooteres størrelse og ydelse, og de tætte baner giver gode dueller, som også er underholdende for publikum. Her kan der køres i forskellige klasser, så konkurrencen bliver mere jævnbyrdig.

Sprint handler om at tilbagelægge en given afstand hurtigst muligt – ligesom man kender det i drag racing. Man kører mod hinanden, men i denne form handler det ikke nødvendigvis om hvem der kommer først over stregen, men om hvem der sætter den hurtigste gennemløbstid i sin klasse. Også her findes der forskellige klasser, så man kan konkurrere med maskiner der ”ligner” sin egen bedst muligt i forhold til ydelse.

Hvem afholder træf og hvad tilbyder de?

Flere forskellige foreninger/grupper arrangerer scootertræf i Danmark, og at der er flere udbydere, betyder at der er noget for enhver smag og forskellige discipliner, man kan køre i.

Scoot4Race arrangerer sprinttræf rundt om i Danmark. Ved det sidste træf de afholder hvert år, afholder de også konkurrencen om at være Danmarks Hurtigste scooter i sprintdisciplinen. Se www.facebook.com/scoot4race for mere information.

RaceTour.dk afholder det, de kalder ’Raceweekends’, der typisk forløber over en hel weekend og deres hovedfokus er baneløb. De har et internt mesterskab, som man kan køre med i, og som er inddelt i forskellige klasser. Derudover afholder de også Dyno Cup, der handler om at have den maskine, der kan producere flest hestekræfter på rullefeltet i en given klasse. Se racetour.dk for mere information.

Zenergy Racing har en bredere målgruppe end ”bare” scootere og tilbyder derfor track days til scootere, motarder, motorcykler og alt derimellem. Dog kører scootere, Mini GP og Motarder gerne på de samme baner og motorcykel grenen holdes adskilt fra de ”små” maskiner ved at køre ændre weekender på andre baner. Disse arrangementer forløber også hen over en hel weekend, her vil du kunne blive opslugt af en mere seriøs og konkurrencepræget stemning og se nogle intense løb. Se www.zenergyracing.com for mere information.

Det handler om at have det sjovt

Der er mange forskellige tilgangsvinkler til de forskellige træf, og nogen tager det mere seriøst end andre. Det fede ved disse arrangementer er dog, at man er sammen med ligesindede, og der er altid en hjælpende hånd, hvis motoren driller i pitten eller lignende. Så selvom du ikke har en super hurtig banemaskine, så er det alligevel tiden værd at besøge de forskellige arrangementer, da der er masser at kigge på og masser af stemning at opleve.