86511181
Gratis fragt ved køb over kr. 399,- til GLS pakkeshop
Hurtig dag til dag levering
3.000+ tilfredse kunder på Trustpilot Logo
Guides

Scooterbatteri og vinter - vær godt forberedt

  • Avatar
  • Af Nikolaj Lykkeberg

Er din scooter klar til de mørke og kolde måneder? Vi sætter her fokus på de ting, du skal være opmærksom på, hvis du vil have din maskine sikkert igennem vinteren.

I denne artikel kigger vi nærmere på batteriet på din scooter. Batteriet  er nemlig den hyppigste årsag til stillestående scootere landet over.scooterbatteri vinter

På dage med rigtig hård frost kan batteriet drænes for op imod 50% af den oprindelige mængde strøm. Dette alene er grund nok til, at scooteren ikke vil starte, men en kombination af hård frost, et par dages eventuel pause og 3-5 år på bagen kan give startvanskeligheder for selv den bedste maskine.

Én ting er, at man en vinterkold morgen kan starte og trille afsted mod sin destination, men det er ikke ensbetydende med, at man er ude af risikozonen. Mange oplever nemlig, at selve opladningsprocessen ligeledes forværres i frostgrader. Oftest skal batteriet bruge længere tid på at lade under kørsel, og derfor vil man nogle gange opleve, at batteriet er blevet endnu mere tømt for strøm, når man er fremme. Og det kan betyde, at maskinen ikke vil starte, når turen går hjemad.

Du bør derfor overveje, om det er tid til udskiftning af dit batteri, eller, som det mindste, sikre dig, at batteriet er fuldt opladet hen over vinteren. Evt. kan man overveje, om vejhjælp eller lignende kunne være en god løsning.

Nyt batteri til din scooter/knallert

Har du konstateret, at batteriet muligvis er ved at være færdigt for denne gang, så kommer vi her med et par konkrete råd til, hvad du bør kigge efter:

Som udgangspunkt består batteriet af fire specifikationer

  • Volt (V)
  • Ampere pr. Time (Ah)
  • Dimensioner (HxLxB)
  • Type (Gel, Li-On, Syre)

Batteriet i din scooter kan variere i størrelse alt efter model. Det samme gælder mængden af Volt og Ah. Typisk ligger scooter batterier på de kendte modeller omkring 12 Volt og 3-4 Ah, men vi anbefaler altid, at man dobbelttjekker disse værdier på sit nuværende batteri. Henover vinteren vil mængden af Volt, som det oplagrer, falde betragteligt. Det samme gælder for mængden af strøm, som kan sendes ud gennem maskinens ledningsnet (Ah), og det er netop derfor, man skal være opmærksom på batteriets stand og ladeevne, da det kan være en indikator for om batteriet synger på sidste vers.

Syre, LiPo eller batteri til din scooter?

Har du konstateret at batteriet, er færdigt og ikke kommer til at kunne holde på strømmen fremadrettet, bør du begynde at kigge efter et nyt batteri. Heldigvis er batterier forholdsvis prisvenlige og behøver ikke at slå hul i budgettet. Medmindre man partout forlanger original.

Det almindelige, traditionelle og velkendte syrebatteri behøver næppe nogen introduktion eller dybere forklaring, andet end at de, sammenlignet med et LiPo batteri, er meget tunge og skal påfyldes den medfølgende syre for at aktivere cellerne og derved blive klar til brug efter første fulde opladning. Dernæst har et syrebatteri den svaghed, at de med tiden opløser den mængde bly, der er lagt i batteriet, som når det bliver opløst, falder til bunds og skaber en kortslutning mellem cellerne og derfor gør batteriet defekt.

Den særlige fordel ved f.eks. et LiPo batteri er, at netop denne type ikke er så følsom overfor kulde, som et gængs syrebatteri er. Derfor kan du med fordel overveje sådan et batteri, hvis du skal udskifte batteriet på din hverdagsscooter. Derudover er det værd at nævne, at et LiPo batteri også kommer med en betragtelig vægtbesparelse.

Et gel batteri har primært én force over et almindeligt syrebatteri, og forcen ligger lidt i navnet, ”gel”. Et gel batteri bruger også syre, som traditionelle batterier, men her er det i form af gel, hvilket betyder, at du hverken skal påfylde syre før brug eller frygte overløb, da der er tale om en mere eller mindre fast masse. Kun ved direkte hul i batteriet skal du være påpasselig og bør i dette tilfælde udskifte batteriet og skille dig af med det defekte på forsvarlig vis.

Man kunne i den forbindelse med fordel kigge på LiPo batterier. Det særlige ved disse to typer batterier er, for det første, at de er mere moderne end de mere velkendte og udbredte syrebatterier og oftest er væsentligt lettere og helt uden krav til vedligehold. LiPo og GEL batterier skal nemlig ikke påfyldes syre inden brug.

Find nyt batteri til scooteren