Vælg et land for at se indhold der er specifikt for din placering.

Ryd
Kategorier
Produkter
Ingen resultater fundet
Vi kunne desværre ikke finde nogle varer eller kategorier der matchede din søgning
Gratis fragt ved køb over kr. 399,- til GLS pakkeshop
Hurtig dag til dag levering
3.000+ tilfredse kunder på Trustpilot Logo

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken størrelse dyse skal jeg bruge?

Det er desværre mere eller mindre umuligt for os, at sige hvilken størrelse dyse du skal bruge. Der er mange faktorer, der spiller ind i valget af den rette dyse, så det kan være nødvendigt at prøve dig frem, indtil du lander på den rette størrelse. Vi anbefaler derfor, at du køber et dysesæt, der giver flere muligheder for at prøve forskellige størrelser af. 

Hvilken slags olie skal jeg bruge?

For at være sikker på din motor får den rette smøring, er det vigtigt du bruger den rigtige type olie. Olie kan købes i mange forskellige kvaliteter og blandingsformer, derfor er man nødt til at vide et par enkle grundregler om olie til scootere.

  • Hvis du kører du med det originale cylinderkit, skal du bruge en semisyntetisk to-takts olie. Vi anbefaler Castrol Power1 Scooter 2T eller Galp motoAction MS 2T. Begge olier er af høj kvalitet og har et rigtig godt blandingsforhold således at den semi-syntetiske olie plejer din motor optimalt.
  • Har du monteret et større cylinderkit, skal du bruge en fuldsyntetisk to-takts olie. Dette skyldes den højere forbrændingstemperatur der opstår i motoren. Derfor er det vigtigt med en fuldsyntetisk olie, vi anbefaler Castrol Power1 2T Racing eller Galp motoAction S 2T. Begge olier er fuldsyntetiske og benyttes af maskiner der skal yde mere end den 100% standardiserede knallert.

Har du problemer med at finde det perfekte blandingsforhold anbefaler vi et målebæger der kan fortælle dig præcis hvor meget olie der skal blandes i benzinen. Se f.x dette Polini målebæger.

Får du tilbudt noget billigt olie, er det en god idé, at undersøge om olien har de rette godkendelser. En billig olie, kan oftest svigte på nogle af de vigtige punkter og i værste fald ødelægge din motor. Du skal desuden være opmærksom på, at den olie du køber, ikke er til en udenbords bådmotor. Denne type olie har en meget lav forbrændingstemperatur og vil derfor ikke give tilstrækkelig smøring.

Hvor tunge skal mine ruller være?

Det er desværre mere eller mindre umuligt for os, at sige hvor tunge dine ruller skal være. Der er mange ting, der spiller ind, så her må du prøve dig frem. 

Hvordan måler jeg squish?

Squish er afstanden mellem stempel og topstykke, når stemplet er i øverste position. For at måle hvor stor squishen er, skal du bruge ét stk. 1mm loddetin, som du laver et 90° buk på. Derefter stikker du det ned i hullet til tændrøret og sørger for det når helt ud til cylindervæggen. Du drejer krumtappen så stemplet går i top tre gange, derefter måler Du tykkelsen på loddetinnet - dette gøres med en skydelære. På almindelige Sport klasse cylinderkits, skal squishen være mellem 0,7 og 0,9mm. Hvis du kører med Racing eller Hyperracing cylinderkits, står det optimale mål beskrevet i de medfølgende papirer.

Hvilken størrelse nåleleje skal jeg bruge?

Det bedste du kan gøre for at vælge det korrekte nåleleje er, at måle det du har nu, eller måle den indvendige bredde ved krydspinden i stemplet. Har du ikke mulighed for det, er her en oversigt over de gængse størrelser.

10 X 14 X 13 Minarelli std. samt div. sportskit
10 X 14 X 15 Minarelli med Athena/Hebo/Stage6/Top Performances TPR
12 X 15 X 13 Vespa std. bredde til std. 40 mm
12 X 15 X 15 Minarelli AM6, Minarelli S1R/Endurance, samt Peugeot.
12 X 15 X 16 Malossi MHR Team og MHR Big Bore 77ccm
12 X 17 X 16 Minarelli/Vespa (HPC, RHQ, EVO), store cylindre (45+mm boring).
13 X 15 X 16 Malossi MHR Big Bore 87ccm

Hvordan ved jeg, at jeg får de rigtige bremseklodser?

Når vi tager billeder af bremseklodserne, sørger vi altid for det er tydeligt hvilken form de har og tapper der sidder på dem. På den måde kan du altid sammenligne de originale, med dem vi har på hjemmesiden - og på den måde sikre dig du får de korrekte leveret.

Hvor meget forøgelse giver en gearing?

For at finde ud af hvor mange procent en gearing øger med, skal du kende både tandantallet på din nuværende og på den nye gearing. Herefter kan du hente vores gearingsberegner (er lavet i Excel) og så kan du udregne forøgelsen i procent.

Klik her for at hente vores gearingsberegner.

Bestilling

Det jeg vil købe er udsolgt - hvornår er det på lager?

Vi bestiller hele tiden varer hjem, og hvis en vare er udsolgt, betyder det som regel, at varen er på vej hjem. Vi bestræber os på, altid at have vore varer på lager, men på udsolgte varer kan vi oftest desværre ikke give specifikke leveringsdatoer, da vi ikke ved det med sikkerhed. Hvis du vil være sikker på, at få besked når varen igen er på lager hos os, skal du tilmelde dig vores lageragent. For at tilmelde dig, skal du gå ind under den udsolgte vare og klikke på "Lageragent". I det vindue der popper op, bedes du indtaste dit navn og e-mail adresse. Så snart varen kommer på lager, vil du modtage en e-mail med info om det.

Jeg har bestilt en vare til afhentning i butikken - hvornår kan jeg hente den?

Når du laver en bestilling til afhentning i butikken, betyder det, at varerne er reserveret til dig. Derfor kan du afhente din bestilling straks efter bestillingen er færdiggjort. Du skal dog afhente din bestilling inden for 7 dage, ellers vil den blive annulleret.

Jeg har bestilt en vare til Norge/Sverige - hvornår vil jeg modtage den?

Det tager normaltvis en uges tid for pakken at komme frem, men har du ikke modtaget noget efter en uge, bedes du kontakte os på info@speedline.dk eller telefon +45 86511181.

Hvad gør jeg, hvis min bestilling ikke er kommet?

Normalvis vil du have modtaget din bestilling fra os inden for tre hverdage, hvis alle varer i din bestilling er på lager. Hvis ikke din pakke er kommet efter tre dage, kan du altid tjekke din ordrestatus her på siden, da vi ofte skriver beskeder til de bestillinger, som lader vente på sig. Er der intet svar at hente her, kan du altid kontakte os på info@speedline.dk eller telefon 86511181. Kontakter du os pr. mail, bedes du skrive navn, ordrenummer og hvad du ønsker svar på.

Jeg har annulleret en ordre, men beløbet er stadig reserveret. Hvornår får jeg mine penge igen?

Hvis du har betalt med et Mastercard Debit eller Visa Electron betalingskort, har fortrudt dit køb og annulleret din bestilling, så går der desværre op til 30 dage, fra du lavede ordren, til beløbet automatisk går fri igen. Vi kan hjælpe dig med, at det sker hurtigere end det, blot kontakt os på info@speedline.dk.

Jeg har lige bestilt, men glemte noget - hvad gør jeg?

Har du lige bestilt, men er kommet i tanke om du skulle have haft noget mere med? Istedet for at annullere din bestilling og starte forfra, så lav blot en bestilling mere og skriv evt., at de skal sendes samlet. Så sørger vi for at fratrække evt. fragt, og at de bliver sendt sammen.

Monteringsvejledninger

Hvordan indstiller jeg min Italkit innerrotortænding?

Når bagpladen er monteret, sættes statoren på uden at den spændes helt fast. Således kan statoren stadig justeres fra side til side og derved gøre det meget nemmere at indstille tændingen.

Sæt tændingsmicrometeret i topstykket, løsn skruen og kør stemplet i top i den retning som motoren normalt kører (med uret set fra tændingssiden). Når stemplet er i top, spændes skruen så "pinden" i toppen af micrometeret er spændt (stemplet køres i top vha. variatoren). Drej tændingsmicrometeret med uret 1,4 omgang (for at sætte fortændingen til 1,4mm før top) og sørg for at stemplet kører tilbage mod uret (igen stadig set fra tændingssiden).

Når stemplet står 1,4mm før top sættes svinghjulet på. Den røde streg, som er ud for den pil der viser den vej som din motor kører, sættes ud for stregen som er vist på statoren. Spænd svinghjulet og finjuster det sidste ved at dreje på statoren og spænd derefter statoren.

Husk altid at tjekke efter, om den røde streg står ud for stregen på statoren, 1,4mm før top, og at den grønne streg står ud for stregen på statoren når stemplet er i top.

Se også vores videoguide til montering af Italkit

Hvordan monterer jeg mine nye håndtag?

For at montere dine nye håndtag, skal du først have de gamle af. Først sprøjter du WD40 eller andet smøremiddel ind under håndtagene. Dette gøres ved at vride kanten op og sprøjte det ind under - kan være en smule svært. Begynd derefter at vride i håndtaget, efter lidt tid går håndtaget løs. Styret tørres af og sprøjtes med f.eks. hårlak. Der skal også sprøjtes hårlak i håndtaget og de kan derefter monteres på styret. Lad scooteren står i et døgns tid og håndtagene skulle gerne sidde fast. Sidder de ikke ordentligt fast, kan man alternativt bruge lim.

I hvilken rækkefølge skal stempelringene monteres på 4-takt stempel?

Hvilken stempelring skal øverst på mit 2-takt stempel?

Hvis dine stempelringe har to farver, er det altid den blanke/chrome stempelring der skal monteres øverst på stemplet.

Reklamation

Jeg vil gerne have pengene tilbage for min vare - hvad gør jeg?

Hvis du gerne vil have refunderet købsprisen for en vare, tager vi naturligvis gerne varen retur - dog kun hvis varen er ubrugt, emballagen intakt og bestillingen er leveret indenfor de sidste 14 dage.
Før du sender varen retur til os, skal du lige udfylde og udskrive en dertil indrettet blanket, som du sender sammen med varen - så ved vi præcis hvad det drejer sig om, når vi modtager varen.

Hent blanket i forbindelse med returnering.

Jeg har modtaget defekte varer - hvad gør jeg?

Har du været så uheldig at modtage defekte varer, skal du bare sende dem tilbage til Speedline, så bytter vi dem naturligvis til nogle, der virker, eller giver dig pengene tilbage. Vi dækker selvfølgelig også fragten begge veje.
Før du sender varerne retur til os, skal du lige udfylde og udskrive en dertil indrettet blanket, som du sender sammen med varerne - så ved vi præcis hvad det drejer sig om, når vi modtager varerne.

Hent blanket i forbindelse med returnering.

Jeg vil gerne bytte min vare - hvad gør jeg?

Har du bestilt forkert eller ønsker du blot at bytte varen til noget andet, tager vi naturligvis gerne varen retur - Dog kun hvis varen er ubrugt og emballagen intakt.
Før du sender varen retur til os, skal du lige udfylde og udskrive en dertil indrettet blanket, som du sender sammen med varen - så ved vi præcis hvad det drejer sig om, når vi modtager varen.

Hent blanket i forbindelse med returnering.

Jeg har modtaget forkerte varer - hvad gør jeg?

Har du været så uheldig at modtage forkerte varer, skal du bare sende dem tilbage til Speedline, så bytter vi dem naturligvis til de rigtige - og dækker selvfølgelig også fragten begge veje.
Før du sender varerne retur til os, skal du lige udfylde og udskrive en dertil indrettet blanket, som du sender sammen med varerne - så ved vi præcis hvad det drejer sig om, når vi modtager varerne.
Hent blanket i forbindelse med returnering.